Sælger søges | CEPELO A/S
Søg

Sælger søges

Sælger med teknisk baggrund søges

Om jobbet:

Vi søger en knald dygtig sælger med teknisk ekspertise inden for testere og testmiljøer i autobranchen. Er du passioneret omkring B2B salg, og har du stærke tekniske og kommunikative færdigheder? Så læs videre her.

Sted: Aalborg eller Evt. hjemmearbejdsplads, men primært på landevejen hos vores kunder.

Om CEPELO A/S:

CEPELO A/S er leverandør til ca. 600 fysiske forretninger og webshops i Norden indenfor bygge- og autobranchen.

Vi fokuserer på 3 hovedkategorier:

  • Autel som er innovativ og intuitiv diagnose/TPMS/ADAS udstyr til biler.
  • Batterirelateret udstyr såsom batteriladere, startboostere, invertere, powerbanks m.v. Hvor vi har mærkerne Schumacher, Telwin og Zmartgear.
  • Nye og innovative produkter som er relevant for målgruppen, som vi finder via netværk og på messer over hele verden.

Et af vores hovedkategorier er Autel testere og testmiljøer, som vi har forhandlingen af i Danmark og Norge. Vi ønsker at sikre fremtidens værksted og har med tiden udvidet sortimentet væsentligt.

I dag tilbyder vi en lang række forskellige optimerings løsninger til autobranchen og har en vision om at være bedst til det vi gør.

CEPELO A/S har i mange år været en stærk og anerkendt spiller på markedet og er i dag én af de førende leverandører af innovative løsninger. Vi er en mindre virksomhed, men med en stor kundegruppe såvel i Danmark som i resten af norden.

Flere gange årligt afholdes der CEPELO Academy kurser, hvor teknikere fra hele landet deltager for at forbedre deres viden og fortrolighed med deres tester, og dermed optimere deres anvendelse i det daglige. Yderligere tilbyder vi en superskarp Teknisk hotline, der hjælper kunderne med support på deres testere, samt tilbyder Remote Expert, hvor vi kan løse flere opgaver ude hos kunden gennem testeren.

CEPELO A/S er desuden en del af drivee, der specialiserer sig i salg og administration af ladeløsninger til elbiler, til både private og erhverv.

Vi har afdelinger i både Aalborg og København og Oslo og står nu overfor at skulle udvide medarbejderstaben med fokus på det danske marked.

Dine primære opgaver:

  • Planlægge kundebesøg og kontordage, udforme tilbud og følger op
  • Skabe og vedligeholde gode, langvarige kunderelationer samt opsøger nye kundemuligheder
  • Udbrede kendskabet til CEPELO A/S samt de løsninger og services, vi leverer
  • Præsentere vores løsninger til nye kunder og repræsenterer CEPELO A/S ved events og messer, samt evne at fremlægge og skabe nødvendig opmærksomhed i større forsamlinger
  • Identificere kundebehov og tilrettelægger dine salgspræsentationer derefter, hvorefter du rådgiver om vores produkter og løsninger.
  • Teknisk salg og rådgivning

 

PERSONPROFIL

  • Du er målrettet og resultatorienteret
  • Du er systematisk i din tilgang til opgaverne
  • Du er åben, udadvendt og kommunikerende
  • Du arbejder selvstændigt, og er samtidig en god holdspiller
  • Du er struktureret og kan bevare overblikket, også når det går stærkt
  • Du har lyst til at rådgive og stræber efter at imødekomme kundernes behov
  • Du trives i et dynamisk og til tider hektisk job, men i et rart miljø med support fra gode og dygtige kolleger

KVALIFIKATIONER

  • Erfaring inden for teknisk support, salg og rådgivning er at foretrække
  • Hvis du har et netværk inden for autobranchen, er det et stort plus
  • Du er god til kommunikation, både skriftligt og mundtligt
  • Du er en god teamplayer med en stærk forretningsforståelse
  • IT-kompetencer: Du er fortrolig med Office-pakken og er en habil bruger af IT generelt
  • Uddannelse: Enten kommerciel eller teknisk baggrund. Det vigtigste er dog, at du kan sælge
  • Sprog: Dansk på modersmålsniveau, gerne engelsk på forretningsniveau

Vi tilbyder dig:

CEPELO A/S er førende leverandører af tekniske løsninger inden for autobranchen, og det kan vi takke vores dygtige medarbejdere for. Når du er ansat hos os, kan du derfor se frem til:

  • Frihed under ansvar i et team af dynamiske og kompetente kolleger.
  • Firmabil, fri telefon mv.
  • God mulighed for faglig og personlig udvikling gennem sparring og efteruddannelse.
  • Gode, stabile arbejds- og ansættelsesforhold, herunder helbredssikring, pensionsordning.

Lyder dette som noget for dig?

Så send venligst din ansøgning til: psr@cepelo.dk  eller ring til COO Peter Skriver på telefon 51 64 49 00 for nærmere info. Vi holder løbende samtaler.

Scroll to Top